Flemming Sørensen

Journalist, bladudviklingskonsulent.
Speciale i magasiner, bladdesign og konceptudvikling.
Violvej 14, 8800 Viborg

Tlf. + 45 86 28 96 69. Mobil + 45 28 58 96 69. Fax + 45 86 28 96 69. E-mail: post@fl-sorensen.dk

 

Konceptudvikling

Et stærkt koncept er fundamentet for at kunne udgive et godt blad. Konceptet skal være gennemtænkt,
det skal fungere - og det skal holde. Gennem årene har jeg været med til at udvikle en lang række
bladkoncepter - og jeg har forholdt mig professionelt til mange flere.

Gennem tiden har jeg udviklet enkelte bladkoncepter helt fra bunden. Det er jeg gået bort fra. Faktisk
har jeg flere gange sagt nej tak, når jeg er blevet bedt om at udvikle et koncept for en nyt magasin
eller et personaleblad. Ud fra den grund-filosofi, at man opnår de bedste resultater, hvis de - der rent
faktisk skal føre ideerne ud i virkeligheden - selv er med til at udvikle ideerne.

Min rolle er oftest den som djævelens advokat. At stille spørgsmålstegn ved, om de ideer, der kommer
på bordet, nu også hænger sammen og kan gennemføres - og ved, om der er tale om gode ideer eller
"bare" ideer.

Det er min opgave at hjælpe jer til at lave et bedre blad, end I ville være i stand til at lave selv. Men sam-
tidig et blad, som I faktisk er i stand til at lave.