Ikke blot har jeg selv stået for omkring tyve bøger. Gennem årene har jeg derudover været redaktør og/eller grafiker på en lang række bøger. Gennem 13 år stod jeg for designet af bog, plakat og udstilling til Årets Pressefoto. Her er et udvalg af bøgerne.
Klik evt. på forsiderne herunder og se bøgerne i pdf-format.
• I oktober 2002 åbnede fotoudstillingen ©dk i Øksnehallen i København som en markering af, at fotojournalistuddannelsen fyldte ti år. 122 fotos taget af de bedste danske fotojournalister var med på udstillingen. Samme dag udkom en bog på 196 sider, som jeg har haft fornøjelsen af at tilrettelægge. Den er på både dansk og engelsk, med forord af Klaus Rifbjerg, trykt med fem farver, flot indbundet og med både mat lak og partiel lakering på omslaget. Klik på forsiden for at se en pdf-fil af hele bogen med de fremragende billeder.
De fleste af de bøger, jeg har haft ansvaret for, har været gennemillustrerede. Men jeg har også stået for en række rene tekstbøger for Forlaget Ajour. Herunder kan du se forsiderne på et udvalg af begge slags: